Anbefalinger til IT sikkerhed

Udgivet Forfatter KrisHSkriv en kommentar

Flere dage med hjælp til oprydning efter diverse Cryptoware angreb, blev summeret perfekt af et citat fra filmen Doctor Strange, der passer på både IT-sikkerhed og alle vores andre dæmoner.
dr strange

We never lose our demons, we only learn to live above them

Der altid vil være hackere, virus, utilfredse medarbejdere, spionage og nedbrud – Så hvis man ikke vil slås med det, må man hæve sig over problemet.

Identificer -> Begræns -> Fjern -> Lær

Både Linkedin og IT-relaterede nyheds sites, flyder over med indlæg omkring vigtigheden af en moden IT-sikkerhedspolitik og hvordan trusselsbilledet har ændret sig de sidste år. Men sjældent er de efterfulgt af konkrete forslag til værktøj der kan benyttes til at hæve sikkerheden i sin infrastruktur. Derfor kommer her mine forslag til hvilken IT-sikkerhedsprodukter man med fordel kan benytte.

Hardening er en betegnelse man ofte bruger, når man gør noget hårdere – også IT-sikkerhed.

  • Sørg for at brugere ikke har adgang til foldere de ikke har behov for. Det kan gøres ved at køre en rollebaseret adgang til foldere. Det betyder alle hovedmapper er tilknyttet en sikkerhedsgruppe og medarbejdere skal være medlem af denne gruppe for at få adgang til mappen. En gratis sidegevinst ved dette, er det bliver nemmere at vedligeholde adgang og udføre en Audit til IT-revisionen.
  • Sørg for brugere ikke kan se mapper de ikke har adgang til. Det kaldes “Access-based enumeration” og er en funktion man aktivere på et netværks-share.
  • Patch er vigtige for sikkerheden og det gælder ikke kun for styresystemet. Alle applikationer i dag en sikkerheds-risiko. Derfor skal man sørge for de altid er opdateret og der ikke er installeret software der ikke er behov for. Programmer som Heimdal sikre en række programmer bliver automatisk opdateret.
  • Sørg for du har et overblik over alt udstyr og software. Lansweeper er gratis for de først 100 maskiner, og giver dig komplet inventory over alle maskiner og versioner af software installeret.
  • Applocker er en indbygget funktion fra Microsoft (via. en GPO). Det sikre der ikke afvikles andre programmer end det der er godkendt i forvejen. Man bestemmer selv hvor restriktiv politik der benyttes, men selv den laveste setting, giver et fantastisk filter mod utilsigtet afvikling af software.

Antivirus og malware har de fleste langt om længe forstået vigtigheden af, men det er ikke unormalt at valget af antivirus software er baseret på pris, og ikke funktion.

  • Cloud og Antivirus XaaS løsninger bliver bedre og bedre. I dag ville jeg anbefale Bitdefender (cloud) eller Symantec (on-prem.) da de begge er robuste løsninger, med gode muligheder for at blokere Cryptolocker og Zero-day exploits. Især Bitdefender GravityZone til erhverv, er en utrolig sikker og alsidig løsninger, der både sikre Windows, Mac og Linux maskiner – Alt sammen fra samme interface.
  • Min kollega nævnte han altid anbefaler man bruge forskelligt antivirus på hhv. server og endpoints. På den måde skulle malware potentielt forbi to forskellige systemer inden det kunne udrette skader. Det er ikke en tosset ide hvis der er økonomi til det.

DNS

  • Secure DNS og OpenDNS DNSCrypt er to produkter at en type der kommer til at være lige så normalt som antivirus i den fremtidige IT-infrastruktur. Sikker DNS forhindre maskiner i at kunne afvikle/loade de sites der er identificeret som usikre. Din klient kan simpelthen ikke få lov til at downloade indholdet, for den pågældende URL kan ikke loades.

Audit af filadgang på alle servere og konfigurations-ændringer på serverne må ikke undervurderes.

  • AdAudit sikre du ved nøjagtigt hvem ændrede/slettede/oprettede/flyttede en fil eller folder på en server. Programmet er bygget til at overvåge AD og server konfiguration, men har plugins til filservere, så den også kan benyttes. Det er især vigtigt, hvis man vil identificere “ground-zero” ved et crypto-locker angreb, for der fortæller programmet dig nøjagtigt hvem der krypterede den første fil og fra hvilken PC det skete.

Backup og Restore

  • Overvej hvilken Backup- og restore politik i har. Hvor længe vil i være om at restore alle servere? At man kan restore en server på 2 timer, er ikke det samme som man kan restore alle servere på samme tid.
  • Hvilken rækkefølge skal jeres IT genskabe applikationer? og hvordan er sammenhængen? En korrekt dokumentation giver svaret på dette, men hvis det ikke bliver trænet regelmæssigt er proceduren værdiløs.

Overvågning er mit hvertebarn, men hvad er en tidssvarende type af overvågning?

  • SIEM eller generel Syslog overvågning, giver et billede af alle events på serverne. Bliver der pludseligt flyttet/slettet/krypteret mange filer på en server, så dukker det op i overvågningen med det samme. Den slags overvågning sikre der hurtigere kan sættes ind for at forhindre et problem vokser. Samtidigt er det et audit trail når der efterfølgende skal dokumenteres hvad der er sket. Der findes mange løsninger i dag og behovet afgøre hvad det bedste produkt til situationen er. Generelt kan jeg dog anbefale SyslogNG, Correlog. Alienvault og Splunk. Microsoft OMS er ved at være et godt produkt, men mangler stadig lidt modning.
  • Ønsker man det hele(meste) i et, så kig på Newrelic.

Awareness

  • Træn jeres medarbejdere
  • Dyrk en ærlig omgangstone
  • Træn jeres medarbejdere
  • Træn jeres medarbejdere
  • Træn jeres medarbejdere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *